57dage siden
Første film i januar

FAQ - Ofte stillede spørgsmål


Hvordan fordeler BUF sæderne i biografen?

Personerne bliver grupperet efter følgende kriterier:

a. De er tilmeldt sammen, fx en familie.

b. De er tilmeldt enkeltvis, men har samme adresse. Vigtigt for miniBUF, dvs. hvis voksen og barn er tilmeldt af to omgange, men bor på samme adresse, vil de alligevel komme til at sidde sammen.

c. Derefter bindes de sammen hvis de gensidigt har ønsket hinanden som venner.

d. Hvis de ikke gensidigt har ønsket hinanden, bliver de kun bundet sammen såfremt den ønskede person, har en ledig plads ved siden af sig og at punkt

a. - c. ikke er opfyldt.

e. Hvis en person er tilmeldt alene og det ikke har været muligt at opfylde deres ønske til sidekammerat, vil de blive placeret tættest muligt på en af de personer de har ønsket.

f. Hvis en person er tilmeldt alene og ikke har ønsket nogen sidekammerater eller disse ønskede personer ikke er tilmeldt. Så placeres personen ved siden af nogen fra egen klasse, alternativt ved siden af nogen fra samme skole.

Fordelingen foregår automatisk i vores medlemssystem.

Jeg er ikke tilfreds med min placering

Det kan vi ikke gøre noget ved, da alle pladserne er tildelt, og medlemskortene sendt ud.

Jeg vil gerne bytte mit medlemsskab til en anden dag, hvad gør jeg?

Det kan vi desværre ikke hjælpe med, hvis der er udsolgt til den dag, hvor du ønsker at gå. Du må derfor selv prøve at få det ordnet. Er der derimod stadig ledige pladser, kan du selv ændre dagen via det link, der er nederst i den kvitteringsmail du har fået.

Jeg har ikke fået nogen kvittering eller medlemskort?

Check først, om dit post program har klassificeret den som spam/uønsket post. Der er også nogen, der har opgivet ugyldige mail-adresser. Hvis vi har kunnet gætte den rigtige, har vi rettet den og gensendt kvitteringen/medlemskortet. De øvrige må udfylde kontaktformularen, så vi kan få rettet mail-adressen inden vi sender medlemskortene ud.
Medlemskort bliver sendt til den der bestiller medlemsskaberne, så har du fået en anden til at købe et medlemsskab for dig, skal du bede denne om at udskrive medlemskortet til dig.

Skal jeg udskrive min kvittering og tage med?

Nej. Du får en ny mail med medlemskort. Der er vedhæftet et medlemskort som PDF-fil, som du skal skrive ud.

Jeg har fået betalt for et ekstra medlemsskab?

Det kan vi desværre ikke gøre noget ved. Prøv at afsætte dit medlemsskab til en klassekammerat, og hvis du efterfølgende giver os kontakt oplysningerne på det nye medlem, kan vi godt rette navnet, så medlemskortet bliver sendt direkte til ham.

Jeg nåede ikke at melde mit barn til - kan jeg ikke blive medlem alligevel?

Selvfølgelig! Du skal bare fortælle os hvilket andet barns medlemsskab vi skal annullere - og få dennes forælder til at acceptere det. Vi har mulighed for i alt 2300 medlemmer, og når den grænse er nået kan vi ikke gøre mere. Vi har ingen venteliste. MEN vi sælger billetter i døren til 30 kr. stykket, hvis der er nogen der ikke er dukket og der derfor er ledige pladser.

På hvilket tidspunkt åbner salget af medlemsskaber?

Der bliver åbnet for salg af medlemsskab tirsdag d. 13/9 kl 7.30 og torsdag d. 15/9 kl. 7.30 til salg af medlemskaber til MiniBUF.

Hvad sker der med glemte sager?

Glemte ting der bliver fundet efter en filmforevisning, vil blive afleveret til biografens personale. De glemte sager kan afhentes i biografens normale åbningstid.

Hvornår stopper filmen?

Sluttidspunktet for de enkelte film kan findes her på siden, eller på medlemskortet.

Hvad koster det at blive medlem?

Det koster 135 kr. (+ kortgebyr) for et medlemskab for hele sæsonen, dvs. fem film på en bestemt ugedag.

Mit medlemskort er blevet væk - hvad nu?

Så kan du printe et nyt og tage med til forestillingerne. Gem den oprindelige mail!

Jeg har glemt mit medlemskort - hvad gør jeg?

Kom ned i biografen alligevel, så finder vi ud af det.

Jeg kan ikke huske hvordan man staver navnet på en ønsket sidekammerat - hvad gør jeg?

Stav det så godt du kan, så prøver tilmeldingsprogrammet, at finde et navn der passer så godt som muligt.

Kan jeg indmelde flere børn ad gangen?

Ja, du kan bestille medlemskab til flere børn samtidig og betale samlet. Du vil få en mail med separate adgangskort til hver af dem i god tid inden første forestilling.