Følgende information skulle gerne hjælpe med logistikken omkring en filmforestilling i BUF
- Der vil altid være mindst et bestyrelsesmedlem til stede ved filmforevisninger, så er der spørgsmål eller kommentarer til filmene, BUF eller andet kan henvendelse ske til en fra bestyrelsen i forbindelse med en forestilling. Alternativt kan spørgsmål stilles via vores kontaktformular, der findes nederst til venstre i menuen.
- Bestyrelsen og vagterne kan genkendes på de røde BUF-sweatre, som de vil bære under hele forestillingen, så børnene ikke er i tvivl om hvem de kan henvende sig til før og under forestillingen, hvis de skal have hjælp.
- Da der er tale om en filmklub for børn, skal forældre sige farvel til børnene inden billetkontrollen.
- Der er faste pladser i biografsalen til samtlige forestillinger.
- Dørene åbnes 20 minutter før forestillingen starter, dvs. kl. 14.40
- I forbindelse med betaling af medlemskab modtages en kvittering. Ca. 14 dage inden sæsonen starter vil det enkelte medlem modtage en mail, der skal printes og medbringes i biografen til forestillingerne, da denne mail vil fungere som medlemskort, og det er heraf det vil fremgå hvilken plads i salen, barent er blevet tildelt.
- Biografen forlades gennem dørene ud til gården, hvor forældre bedes afhente dem.
- Glemte ting bliver afleveret i biografens normale glemmekasse, hvorfor henvendelse vedrørende glemte sager skal foretages til biografen.
- På forlangende fra Gentofte Kino, skal børnene selv hjælpe vagterne med at rydde op, når filmen er slut. Det foregår ved at børnene lukkes ud rækkevis, efter at oprydningen er blevet godkendt. Dette vil forhåbentligt også være medvirkende til at børnene ikke glemmer deres ting.
- Det er desværre nødvendigt at indskærpe, at børnene hentes straks efter filmens ophør, da BUFs vagter gerne vil have fri efter at have passet på jeres børn under forestillingen.
- Sluttidspunktet for den enkelte film kan ses på medlemskortet, eller her på siden.
- Cykler kan parkeres i gården bag biografen.
- P-plads forefindes bag biografen. HUSK p-skiven!
|
|